For at der er tale om personlighedsforstyrrelse, som en klinisk diagnose, er der nogle forskellige kriterier, der skal være opfyldt. Der er nogle generelle kriterier, der skal være opfyldt, hvor man kigger på niveauet af udfordringer, eller tyngden af ens vanskeligheder. Og så er der nogle specifikke kriterier for de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser.

Ved en personlighedsforstyrrelse har man vanskeligheder i måden man forholder sig til sig selv og til andre. De generelle kriterier handler blandt om, hvorvidt ens vanskeligheder, spænder ben for én på tværs af livsområder. Det vil sige, om man for eksempel oplever vanskelighed ved at sætte grænser både i sit arbejdsliv, i forbindelse med venner og i sit parforhold. Nogle har store vanskeligheder i ét livsområde, men ikke i andre. Her vil man ofte tale om, at man ikke har en egentlig personlighedsforstyrrelse, men at man har nogle enkelte forstærkede personlighedstræk.

Hvis man overvejer, om man måske har en personlighedsforstyrrelse, er det vigtigt at man ikke blot prøver at google sig frem til afklaring eller kun taler med ens venner og bekendte. Der findes mange forståelser, misforståelser og fordomme om personlighedsforstyrrelser, og her kan man nemt fare vild. I stedet er det vigtigt, at man taler med en fagperson, som fx en psykolog eller psykiater, der er vant til at arbejde med dette område. Og hvis det viser sig, at man har en personlighedsforstyrrelse eller forstærkede personlighedstræk, er det vigtigt, at søge hjælp, til at arbejde med ens udfordringer. Det er muligt gennem terapeutisk arbejde, at at ændre på ens udfordringer.