Social fobi

Symptomer på social fobi

Ved social fobi er man bange for at opføre sig pinligt eller blive vurderet kritisk i sociale sammenhænge. Man vil ofte have en ide om eller et mentalt billede af, at man gør eller siger noget pinligt, og at andre vil grine ad én. Nogle vil være bange for at rødme, ryste på hænderne eller svede i sociale sammenhænge, og det kan være det symptom, man er mest generet af.

Når man lider af social fobi, vil man ofte have udviklet sikkerhedsadfærd, som skal hindre én i at blive kritiseret eller latterliggjort. Det kan fx være at tage makeup på, for at skjule rødmen, have en ekstra trøje med for at skjule sveden, holde sig for munden, når de taler eller spiser eller altid have en telefon med, så det ikke ser ud som om, de er alene.

Mange gennemtænker den sociale situation, inden de skal stå i den og kan endda have indstuderet sætninger eller andet, der skal hindre pinlighed. Som regel vil man i selve situationen have fokus på sig selv og ikke på ens omgivelser, og man vil vurdere sine handlinger (negativt). Efter situationen kan man gennemtænke og gennemgå den minutiøst for at finde alle de steder, man havde opført sig pinligt.

Behandling af social fobi

Ved behandling af social fobi vil vi lave en grundig udredning for at finde ud af, hvilke situationer, angsten opstår i og hvilke sikkerhedsadfærd, der er tale om, hvorefter vi vil sætte nogle konkrete mål for terapien. Du vil blive psykoedukeret om angsten, den onde cirkel ved social fobi, samt hvordan du kan lære at håndtere angsten.

Dernæst vil vi samarbejde om at lave en gradueret eksponeringsplan, som du kan arbejde med uden for terapirummet, ligesom der vil være mulighed for at eksponere i sessionen. Vi vil kigge på samspillet mellem dine tanker, følelser, fysiske symptomer og adfærd og arbejde med at nuancere dine tanker omkring angsten og de frygtede situationer.

Afslutningsvis vil vi kigge på, hvilke strategier du har med dig fra barndommen og ungdommen, som kan være med til at udvikle og vedligeholde din angst, ligesom vi også vil udvikle en plan for tilbagefaldsforebyggelse.

Bliv ringet op

Vil du vide, om et forløb hos os er noget for dig?

Bliv ringet op for en uforpligtende samtale.

Mød psykologerne

Seniorpsykolog og partner

Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut.

Lital Cohen

Seniorpsykolog og partner

Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut., Specialist i psykoterapi

Signe Malmose