Spiseforstyrrelse

Ved spiseforstyrrelse er omdrejningspunktet typisk mad, vægt, motion og kontrol, hvad end du kæmper med anoreksi, bulimi, ortoreksi (overtræning) eller tvangsoverspisning (Binge Eating Disorder/BED).

Spiseforstyrrelser opstår oftest i barndommen eller de tidlige ungdomsår, hvor kroppen og samfundets krav til kroppen ændrer sig.

Spiseforstyrrelsen er som regel et symptom på, at noget andet er galt.

Det kan fx være et forsøg på at skabe kontrol i kaos, et forsøg på at fylde mindre, hvis der fx er andre i familien, der er syge, et forsøg på at ikke at mærke svære følelser eller på at fylde tomheden ud.

Spiseforstyrrelsen bliver således en løsning på et problem, som hjernen ikke har redskaber til at løse.

For nogen vil spiseforstyrrelsen være en ”gammel kending”, som bliver hevet ind i svære perioder af deres liv, og for andre vil den være der konstant – og i værste tilfælde med alvorlige fysiske problemer pga. fejlernæring.

Ud over de fysiske sygdomme, der kan opstå ved langvarig spiseforstyrrelse, kæmper mange også med angst, depression, personlighedsforstyrrelse og uopdaget autisme.

Behandling af spiseforstyrrelse

I behandlingen af spiseforstyrrelse vil vi altid lave en grundig udredning for at lære dig og din spiseforstyrrelse bedst muligt at kende.

Vi vil kigge på dit overordnede forløb med spiseforstyrrelse, kigge på triggere og livsomstændigheder. Vi vil også se på, om du kæmper med andre psykiske lidelser.

Dernæst vil vi, sammen med dig, sætte nogle mål for arbejdet med din spiseforstyrrelse, kigge på, hvilke drømme om fremtiden, du har, som vi kan arbejde hen imod.

Vi vil se på fordele og ulemper ved at have en spiseforstyrrelse og arbejde med teknikker til at afhjælpe den.

Når vi arbejder med spiseforstyrrelse vil vi både bruge kognitiv terapi og schematerapi, da kombinationen af de to er virksomme til behandling af spiseforstyrrelse.

Vi vil slutte forløbet af med en plan for tilbagefaldsforebyggelse.

Da vi udelukkende arbejder med det psykiske aspekt af spiseforstyrrelse, laver vi ikke spiseplaner eller holder øje med din vægt. Vi samarbejder dog med specialister - læger, diætister og fysioterapeuter, som vi vil kunne henvise til for dette.

Bliv ringet op

Vil du vide, om et forløb hos os er noget for dig?

Bliv ringet op for en uforpligtende samtale.

Mød psykologerne

Seniorpsykolog og partner

Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut.

Lital Cohen

Seniorpsykolog og partner

Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut., Specialist i psykoterapi

Signe Malmose