Angstlidelser

Ved en angstlidelse vil man ofte opleve symptomer som hjertebanken, rysten, sveden, trykken i brystet og svimmelhed kombineret med nogle angstfyldte tanker.

Angst kan enten komme pludseligt og uanmeldt, eller man kan have en masse bekymringer, der udløser angsten.

På samme måde kan den enten være voldsom og kortvarig eller langvarig og simrende.

Ofte vil der være en udløsende faktor, noget man frygter enten for sig selv eller andre, og tankerne vil være fokuseret på dette.

Man vil ofte have lært sig forskellige teknikker til at dæmpe angsten - teknikker med kortvarig virkning, som desværre vedligeholder angsten og gør den svær at komme ud af igen.

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige angstlidelser og vores tilgang til behandlingen.

Generaliseret angst

Ved generaliseret angst har man ukontrollable bekymringer og katastrofetanker, som man ikke kan stoppe igen. Bekymringerne vil oftest være centreret omkring temaer som sygdom, ulykker, død og fremtiden.

Læs mere

Social fobi

Ved social fobi er man bange for at opføre sig pinligt eller blive vurderet kritisk i sociale sammenhænge. Nogle vil være bange for at rødme, ryste på hænderne eller svede i sociale sammenhænge, og det kan være det symptom, man er mest generet af.

Læs mere

Sygdomsangst (helbredsangst)

Ved sygdomsangst er man ekstremt bange for at fejle en alvorlig lidelse. Man er hyperfokuseret på egne kropslige symptomer og kan opleve voldsom angst, hvis noget ændrer sig. Tjekkeadfærden kan omhandle trykken på kropsdele relateret til den frygtede lidelse, tjekke om fx ens syn har ændret sig, eller overvåge modermærker.

Læs mere

Panikangst

Ved panikangst opleves intense angstsymptomer ud af det blå. Det drejer sig typisk om symptomer som hjertebanken, sveden, rysten, trykken i brystet, maveuro og svimmelhed. De voldsomme fysiske symptomer kan blive tolket som fx hjerteanfald og give en angst for at dø eller falde om.

Læs mere

Enkeltfobi

Ved enkeltfobi er du ekstremt bange for og oplever panisk angst ved en enkeltstående situation eller genstand fx at kaste op (emetofobi), edderkopper (araknofobi), at flyve (aerofobi), lukkede rum (klaustrofobi) samt nåle eller blod. Selv tanken om det frygtede kan give angst og man gør alt for at undgå det.

Læs mere

Eksamensangst

Det er naturligt at blive nervøs før eksamenen. Det kan også være gavnligt med lidt nervøsitet, da det kan hjælpe til, at man fokuserer mere og gør sig umage. For nogle bliver nervøsiteten dog så stærk, at det bliver til decideret angst, hvilket både er ubehageligt og ikke gavnligt for præstationen, snarere tværtimod.

Læs mere

Spørgsmål og svar om angst

Nedenfor finder du nogle af de mest almindelige spørgsmål, som man kan have, når man lider af angst. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål.

(under udarbejdelse)

Angst er en normal følelse - både hos mennesker og dyr. Angsten er yderst vigtig for vores overlevelse. Den har gennem evolutionen motiveret os til at undgå farer, eller kæmpe imod dem. På denne måde har angsten været med til at sørge for vores overlevelse gennem tiden.
Angstfølelsen hos mennesker er noget mere kompleks end ved dyr. Vi kan forestille os farer, selvom det ikke er noget, der er lige foran os. Eksempelvis en fare eller risiko som er hypotetisk, i fremtiden, ikke rettet mod os direkte, eller abstrakt. Mulige ulykker og katastrofer er eksempler på dette.
Man skelner mellem normal angst og angst som en klinisk lidelse. Når vi taler om angst som lidelse, er det når angsten har fået et omfang i en persons liv, hvor den hæmmer den daglige trivsel. Ofte vil der være forskellige kropslige og psykiske symptomer, som personen med angst forsøger at undgå eller kontrollere. Dette kan hjælpe på angsten kortvarigt, men almindeligvis vil det gøre angsten værre på længere sigt.
Langt de fleste mennesker oplever at få en angstreaktion i løbet af deres liv. Angst er en naturlig reaktion på en faretruende genstand eller begivenhed og det, at vi mennesker har et "angstsystem" i hjernen og kroppen, har været med til at sikre vores overlevelse. Angst er derfor en sund og vigtig reaktion.
Ved angstlidelserne, hvor angsten bliver styrende i en persons liv, menes flere faktorer at spille ind i udviklingen af angst.
Der er fx de medfødte faktorer - nogle babyer bliver født med et mere "umodent" eller sensitivt nervesystem, eller der kan være nogle hjernestrukturer, som kan have indflydelse på udviklingen af angst.
Nogle bliver mere ængstelige, fordi én eller begge af deres forældre var ængstelige i opvæksten, og nogle vil have oplevet traumer, eller voldsomme situationer, som kan sætte sig som en angstreaktion.
Man mener, at hjernens angstsystem bl.a. består af amygdala - mandelkernen - som er en lille hjernestruktur, som sender besked til nervesystemet om, at der er fare på fædre, hvilket giver kroppen besked om, at den skal kæmpe, flygte, fryse eller spille død.
Hvis amygdala har været overaktiveret, fordi man har været udsat for en voldsom begivenhed, der ikke bliver bearbejdet, kan amygdala have tendens til at "fyre" ofte og stærkt.
Hvis man man dernæst tolker amygdalas fyring som, at der er noget galt, eller man reelt set er i fare, vil man forsøge at beskytte sig selv ved enten at undgå de ubehagelige situationer eller gøre en masse ting for at dæmpe angsten - handlinger, der er hjælpsomme på den korte bane, men vedligeholdende for angsten på den lange.
Nogle vil også have udfordringer med selvværdet og have svært ved at tro, at de kan klare forskellige situationer på egen hånd.
Der er nogle kriterier, der skal være opfyldt for at man kan sige, at man lider af angst.
I Danmark og Europa benytter vi os af kriterierne fra diagnosemanualen ICD-10 til at bestemme, om der er tale om en behandlingskrævende angstlidelse.
De forskellige angstlidelser har forskellige kriterier, men gennemgående for dem alle er, at der er tale om symptomer om adfærd, som gør det svært at leve et normalt liv. Det kan enten være fordi, man undgår forskellige situationer, eller fordi man konstant bekymrer sig, eller udfører forskellige handlinger for ikke at mærke angsten.
De fysiske symptomer på angst er:
- hjertebanken
- sveden
- rysten
- mundtørhed
- åndedrætsbesvær
- kvælningsfornemmelse
- smerter eller trykken i brystet
- kvalme eller maveuro
- svimmelhed
- uvirkelighedsfølelse
- frygt for at miste selvkontrol
- dødsangst
- kuldegysninger
- dødhedsfølelse eller snurren i hænder eller fødder
Som regel skal disse symptomer have været til stede i længere tid og i et omfang, som er forstyrrende for personen daglige livsførelse.
Selvom angst kan være enormt ubehageligt, og man kan blive bange for ikke at kunne kontrollere sine handlinger eller tanker, er angst ikke farligt.
Intet tyder på, at mennesker med angst lever kortere tid end andre.
Dog kan angst i nogle tilfælde føre til isolation og begrænsninger i dit liv, som kan være uhensigtsmæssige og sidste ende føre til at du føler dig trist og ensom.
Angst er som regel et udtryk for, at der er nogle aspekter af dit liv, der ikke er i balance, og at du ikke stoler på dig selv og dine evner til at klare forskellige situationer.
Under udarbejdelse
Under udarbejdelse

De fleste mennesker kan blive helt fri af deres angst, hvis de arbejder målrettet på det.
De vigtigste elementer af at komme af med sin angst er:
- viden om angst generelt
- et grundigt overblik over din egen angst - fx hvornår den kommer og hvad den kommer af
- udfordring af angsten - gå imod den, så du lærer, at den ikke behøver styre dig
Under udarbejdelse
Under udarbejdelse
Under udarbejdelse
Under udarbejdelse
Under udarbejdelse